Pr. 1. Juli 2026
Nærværende Databehandleraftale er en integreret del af de generelle forretningsbetingelser for Online Impact ApS (CVR: 45626792). Aftalen finder anvendelse, når Online Impact ApS ("Databehandleren") behandler personoplysninger på vegne af Kunden ("Den Dataansvarlige").
Behandlingen sker som led i levering af hosting, Google Ads optimering og SoMe annoncering.
Typer af oplysninger: Navn, e-mail, telefonnummer, IP-adresse og adfærdsdata (cookies).
Kategorier af registrerede: Den Dataansvarliges kunder, potentielle kunder (leads) og hjemmesidebesøgende.
Særlige data: Databehandleren behandler som udgangspunkt ikke følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsdata). Hvis Den Dataansvarlige lagrer sådanne data i systemer leveret af Databehandleren, sker dette på Den Dataansvarliges eget ansvar og risiko.
Kunden giver generel tilladelse til brug af underdatabehandlere. Aktuel liste inkluderer:
Google Ireland Ltd. (Annoncering/Analyse)
Semrush Inc. (Søgemaskineoptimering og analyse)
Simply.com (hosting)
WordPress (CMS)
Eksperthjælp: Databehandleren bistår Kunden med overholdelse af GDPR (audits, indsigtsanmodninger m.v.). Al bistand faktureres særskilt til en timepris på 795,- DKK ekskl. moms.
Intet erstatningsansvar: Databehandleren hæfter ikke for tab (hverken direkte eller indirekte), herunder driftstab, tab af data eller bøder pålagt Kunden, medmindre tabet skyldes grov uagtsomhed hos Databehandleren. Ethvert erstatningsansvar er under alle omstændigheder begrænset til 50 % af det seneste års honorar betalt af Kunden.
Ved ophør af kundeforholdet slettes alle data senest efter 90 dage, forudsat at Kunden har betalt alle udestående fakturaer. Indtil fuld betaling foreligger, opretholder Databehandleren tilbageholdsret i data.
Mandag: 9-16
Tirsdag: 9-16
Onsdag: 9-16
Torsdag: 9-16
Fredag: 9-14