Salg- og Leveringsbetingelser

  • Nærværende betingelser gælder for alle aftaler mellem Online Impact og kunden.
  • Betingelserne tilsidesætter alle kundens eventuelle indkøbsbetingelser eller lignende.
  • Online Impact er først bundet af en aftale, når skriftlig ordrebekræftelse er fremsendt, eller der foreligger underskrevet fysisk kontrakt. Indtil da er alle tilbud uforpligtende.
  • Online Impact ApS forestår teknisk opsætning af cookie-banner. Kunden er selv ansvarlig for at sikre, at deres faktiske brug af cookies (herunder tredjeparts-plugins installeret af Kunden selv) stemmer overens med den oplyste politik.

  • Priser: Alle priser er eksklusive moms.
  • Ratebetaling: Ved aftale om opdelt betaling (jf. Bilag A) forfalder raterne prompte på de anførte datoer.
  • Misligholdelse: Ved overskridelse af en ratebetaling med mere end 5 hverdage indtræder øjeblikkelig misligholdelse.
  • Acceleration: Ved misligholdelse forfalder samtlige resterende rater til fuld indfrielse med øjeblikkelig virkning. Eventuelle ydede rabatter bortfalder, og afregning sker til fuld listepris.
  • Gebyrer: Der opkræves et fakturagebyr på 200 kr., medmindre kunden er tilmeldt PBS. Ved forsinket betaling pålægges renter (0,7% pr. måned), rykkergebyr (100 kr.) og kompensationsgebyr (310 kr.).

  • Kunden skal levere alt nødvendigt materiale (tekst, billeder, adgange) senest 14 dage efter aftaleindgåelse, medmindre andet er aftalt
  • Ved forsinkelse forbeholder Online Impact sig retten til at fakturere for påbegyndt arbejde eller udskyde projektet.

  • Hjemmesider: Præsenteres på testdomæne inden for 30 arbejdsdage. Kunden har 20 dage til visuelle rettelser, før fakturering sker og sitet lægges online på kundens domæne.
  • Effekt: Der ydes ingen garanti for specifikke placeringer på søgemaskiner, antal henvendelser eller konverteringsrater.
  • Opsigelse af tredjepart: Online Impact foretager ikke opsigelse af kundens eksisterende aftaler med andre leverandører.

  • Online Impact bevarer den fulde ophavsret og ejendomsret til alt leveret materiale, herunder kildekode og design.
  • Ejendomsret for materiale leveret af kunden (tekst, billeder, video mm) tilhører til enhver tid kunden.
  • Brugsret: Kunden opnår først brugsret til det leverede, når den samlede købesum (inkl. alle rater) er betalt fuldt ud.
  • Ved misligholdelse af betaling bortfalder kundens ret til at benytte det leverede materiale øjeblikkeligt.

  • Aftalen er tidsubegrænset og løber i intervaller som defineret i kontrakten.
  • Opsigelse skal ske skriftligt til hej@onlineimpact.dk senest 3 måneder før udløbet af en periode.
  • Ved for sen opsigelse forlænges aftalen automatisk med en ny periode af samme længde (f.eks. 12 måneder).

  • Online Impact hæfter ikke for indirekte tab, driftstab, tab af data eller tabt fortjeneste.
  • Bureauet garanterer ikke 100% oppetid, men tilstræber maksimal stabilitet.
  • Force Majeure: Ved udefrakommende omstændigheder (servernedbrud, strejker, naturkatastrofer) forlænges leveringstiden. Varer hindringen over 3 måneder, kan aftalen ophæves ansvarsfrit.

Enhver tvist mellem parterne skal afgøres efter dansk ret ved Byretten i København.

I det omfang Online Impact ApS behandler personoplysninger på vegne af Kunden, er parterne underlagt Online Impact ApS’ til enhver tid gældende Databehandleraftale. Databehandleraftalen udgør en integreret del af de samlede aftalevilkår og kan findes på: onlineimpact.dk/databehandleraftale. Ved accept af nærværende handelsbetingelser accepterer Kunden samtidig vilkårene i Databehandleraftalen.

Online Impact ApS leverer udelukkende den tekniske platform/hjemmeside. Kunden er selvstændig Dataansvarlig for alle personoplysninger modtaget via hjemmesiden og er ansvarlig for, at journalføring og opbevaring af klientdata sker i overensstemmelse med gældende lovgivning for sundhedsfaglig virksomhed.

Åbningstider

Mandag: 9-16 

Tirsdag: 9-16

Onsdag: 9-16

Torsdag: 9-16

Fredag: 9-14

Copyright © 2026 Online Impact ApS
Privatlivspolitik
|